Kirken / Kirkens historie
 
 
 
      Aa kirke har fået sit navn fra de to åløb, der omkranser den, Læsåen og Grødby å

Den ligger i det store Aaker landsogn ind til Aakirkeby, sådan at kirkediget danner

bygrænsen. Dette viser, at kirken oprindelig har været en landkirke ligesom Born

holms øvrige 14 romanske kirker. Byen og kirken ligger på en granitknold, hvorfra

man kører ned i det flade sydland mod Pedersker og Nexø.

Bornholm blev erobret og kristnet fra Skåne i 1070erne. Konge og ærkebisp lagde

deres kongsgårde og kirker øen rundt. De første kirker var uden tvivl af træ, men

årene omkring 1200 blev de erstattet af stenkirker. De lå frit og højt i landskabet

langs kysterne, bortset fra den anseligste af dem, Aa kirke. Som Bornholms hovedkir-

ke blev den lagt inde i landet, hvor vejene krydsedes, og hvor landstinget samledes

ikke langt fra kongens borg. Lilleborg. I Aa kirke mødtes gejstligheden til det årlige

landemode helt ind i 1700-tallet, selv om administrationens centrum da forlængst var

flyttet, først til ærkebispens borg, Hammershus, siden til Rønne.

Den beskedne købstad, der var vokset op omkring kirken og vejene, lignede er

landsby. Det var først med jernbanen fra 1900, at der kom liv i handelen. Men kirker

lå der, vældig i forhold til de lerklinede, stråtækte bygårde og synlig viden om. Navn-

lig det svære tårn. Her opbevaredes kirketienden, indtil denne funktion ble\

overtaget af den store magasinbygning på Hammershus.

Kirken var i middelalderen viet til Skt. Johannes (Døberen') og hed derfor Skt. Hans

kirke. Velnok en mindelse om, at det var lørdagen før Skt. Hans, at landstinget

mødtes. En forgyldt træfigur forestillende Skt. Johannes var opstillet i kirken indtil

1706, hvor en nidkær præst fik den begravet på kirkegården, fordi nogle katolske

krigsfanger under Store nordiske Krig påkaldte helgenen.

I daglig tale kaldtes kirken imidlertid endnu langt op i 1800-tallet for Kapitelskir-

ken. Navne er sejlivede. Indtil Roskildefreden i 1658 havde Lunds domkapitel haft

kaldsretten til kirken. Et minde herom findes på altertavlens to medaljoner, der viser

domkapitlets to segl. Det ene med dets værnehelgen Skt. Laurentius med risten, del

andet med risten alene.

Umiddelbart nordvest for kirken lå Kannikegaarden. Navnet skyldtes, at indtæg-

terne fra den bidrog til at aflønne en af kannikerne ved domkapitlet. Eftel

reformationen 1536 blev den præstebolig, indtil en ny præstegård blev bygget i 162]

syd for kirken, hvor den nuværende præstegård ligger.

Lige syd for kirken ligger Hospitalet. Et uanseligt rødkalket hus. Det er fra 1856

men har haft forgængere på stedet siden 1680. Ved den tid blev det middelalderligt

Skt. Jørgens Hospital flyttet ind til Aakirkeby fra Spidlegaarden nordvest for byer

ved Læsåen. Her boede de spedalske.

Kirkens gamle kirkegård bruges ikke længere til kistebegravelser, men der er beva-

ret mange gamle gravminder. I det nordvestre hjørne ved brønden ses skovrider Hans

Rømers grav. Det var ham, der i begyndelsen af 1800-tallet beplantede Almindingen

Den ny kirkegård ved Møllevej blev taget i brug 1906.
 
                                                 Tekst: Karsten Thorborg

 

 

Birger J. Bendtsen | Ny Østergade 4, 3720 Aakirkeby - Danmark