Kirken / Kirkens bygningshistorie

 

Kirken er bygget i sidste halvdel af 1100-tallet i flere etaper. Hvis De går rundt om

kirken, kan De se, hvordan byggefaserne afsløres i murværket. Ældst er kor og apsis

samt de underste dele af skibet. Murene her er kendetegnet ved at være opført af dels

en lys, grønlig sandsten, dels en mørk, rustbrun skifer. Begge hentet fra den nærlig-

gende Grødby å. Bemærk de fine sandstensdetaljer med buefriser, skråkantsokkel og

dørprofiler.

Skibets vestende og tårnet er opført af silurkalksten fra Læsåen. Arbejdet er grovere

udført og uden buefrise. Bemærk hvordan stenene er lagt: nederst de store sten, så

mindre og mindre opefter i mandshøjde, Så på ny store sten osv. For hver gang stilad-

set eller jorddæmningen er blevet hævet, har man lagt store sten fra bunden.

Formodentlig er kirkens østlige del udført af håndværkere fra Lunds Domkirke, mens

den vestlige del er opført af mere lokal arbejdskraft.

Begge skibets døre, mandsdøren mod syd og kvindedøren i nord, er bevaret. Den

sidste er dog omdannet til et vindue, men udefra ses det, hvordan der er kælet for

bygningsdetaljerne. Den halvrunde døroverligger, tympanon, hviler som almindeligt

på Bornholm og i Skåne, på to konsoller.

Tårnet har oprindelig været smallere mod vest, men er allerede i romansk tid ble-

vet udvidet til dets nuværende størrelse, 13 x 11 m. Det er med sine fire stokværk

22 m højt. Tvillingtaget ligner det, der lå på Manteltårnet på Hammershus i lybækker-

tiden, og det er sikkert lagt af dem i 1500-tallet. Det oprindelige tag har nok været en

firkantet pyramide. Fundamentet ses på øverste etage, hvor murværkets tykkelse

kun er halvt så svært fra hovedhøjde. Her findes klokkerne ophængt, men oprindelig

hang de på bornholmsk vis i et selvstændigt klokke- og porttårn i kirkegårdsdiget

mod syd. Tårnets hvælvede rum har været sikre og kølige magasiner for kirkens lagre

af fødemidler.

Våbenhuset er bygget af Nexøsandsten efter tårnets udvidelse, men i romansk tid.

Det hører altså til landets ældste våbenhuse og har muret kuppelhvælv. Indgangspor-

talens konsoller er formet som løvehoveder, og de to fornemme biforievinduer viser

stor håndværksmæssig formåen.

Kirkerummet er stort og lyst med fladt træloft. Koret har i gotisk tid fået slået

hvælv, der hviler på fire kvadratiske hjørnepiller. Oprindelig var skibet opdelt af to

arkademure, én der delte rummet på langs (jvf. tegningen) og en på tværs i vestenden

ved indgangsdørene. Her var døbefonden anbragt. Sandsynligvis har denne vestlige

arkademur båret et herskabspulpitur for kirkens verdslige myndighed, borgherren

på Lilleborg. Den langsgående arkademur har nok skullet bære to tøndehvælv lige-

som i Østermarie kirke, men disse er aldrig blevet opført.

Ved kirkens hovedrestaurering 1874 blev porttårnet og begge arkademure ned-

revet, så kirken fik sin nuværende skikkelse. En ny bevarénde restaurering fandt sted

i 1968.
 
                                                    Tekst: Karsten Thorborg

 PDF

 

Birger J. Bendtsen | Ny Østergade 4, 3720 Aakirkeby - Danmark