Navn
Virksomhed
E-mail
For at forhindre spam bedes du indtaste tegnene i feltet herunder:
Klik her hvis du ønsker at afmelde nyhedsbrevet
31/1 2017 - KIRKENYT nr. 57 - februar 2017

Kirkenyt nr. 57 - februar 2017

 
 
Menighedsrådsformanden skriver
Det sidste stykke tid har man i medierne herovre kunnet læse, hvordan folkekirken styrtbløder, som man kalder det, og specielt på Nordlandet skulle det være meget tydeligt.
Man fristes til billedlig talt at sige, at hvis nogen styrtbløder, så må der være en sygdom bag, og hvordan kan den helbredes.
Frafaldet af medlemmer af Folkekirken er dog ikke så stort på Bornholm som andre steder i landet, så vi kan håbe, at vi på dette område ikke er nogle år bagefter udviklingen ovre som på nogle andre områder.
Andre institutioner i samfundet er efterhånden omfattet af den såkaldte bench marking, hvor man sammenligner effektivitet, omkostninger og alt muligt andet inden for samme område. Herefter præmierer man dem, der ligger i top og straffer dem, der ligger i bunden. Selv om man jo ikke kan behandle folkekirken som et andet supermarked, så kunne der dog være en rimelighed i en eller anden sammenligning.
Antallet af kirkegængere, driftsomkostningerne, aktiviteter m.m., f.eks. i forhold til medlemstallet i sognet, det er meget oppe i tiden med kirkernes pengeforbrug, og flere tager direkte afstand fra dette og vender derfor folkekirken ryggen.
Det er heller ikke nogen hemmelighed, at der faktisk er kirker, hvor man skal lide af en eller anden fobi, hvis man tror, der sidder nogen bag ved en ved en gudstjeneste, medmindre man sidder på de bageste rækker, kirkegangen er meget lille. På en eller anden måde føler folk sig mere veltilpas, hvis der også er flere andre tilstede, når man går i kirke.
Det er dog helt unikt, at der er råd til dette i folkekirken, eksempelvis er mange lokale skoler, brugser, missionshuse m.m. lukkede og som jo lå i de samme sogne, hvor kirkerne ligger og som stadig er åbne og bliver benyttet, dog flere steder af meget få.
Det er bare et spørgsmål, om der stadig er råd til det og at det støder mange mennesker, der så vælger at melde sig ud af folkekirken. Dette giver så færre penge til folkekirken og så har vi skruen uden ende. Det kunne være pengene kunne anvendes lidt mere hensigtsmæssigt.
I dag er infrastrukturen helt anderledes end da kirkerne blev bygget og tog en afgørende drejning, da privatbilismen blev almindelig. Nu kører folk efter det de har behov for af oplevelser, indkøb, skoler og meget andet. Man ser også, hvordan friskoler bliver valgt til, selv om de ligger længere væk end kommuneskolen. Der bliver også etableret andre transportformer f.eks. skolebus, kirkebil, taxa m.m..
Et eksempel er også, at lige meget hvor langt, gemt og usynlig en restaurant ligger, så kører folk efter den, hvis den har noget at byde på. Folk er blevet mere kræsne også i overført betydning. Før i tiden, inden privatbilismen, måtte man finde sig i, hvad der fandtes inden for rækkevidde også uanset kvaliteten.
Det er et spørgsmål, om folkekirken i fremtiden må tåle, at folk i højere grad selv vælger, hvilke tilbud de ønsker og i hvilken kirke og/eller hvilken præst. Det gælder lige fra den almindelige gudstjeneste, dåb, bryllup, konfirmation, koncerter, kor og babysalmesang m.m.

Det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at der er forskel på præsternes teologiske standpunkter, og der må man så vælge den præst med kirke, der passer.
Specielt ovre har man nye kirker, der minder i udseende om kraftvarmeværker, der er ikke megen søgning til disse kirker, når det gælder særlige kirkelige handlinger (bryllupper m.m.); derimod vil man til disse lejligheder hellere benytte de gamle landsbykirker (rigtige kirker); men tilhørsforhold til sogn med mere sætter en stopper for dette. For mange af disse mennesker er det måske en af de få gange, de har kontakt med kirken, og så bliver de afvist. Dér må samarbejdet på tværs i sognene kunne løse dette, hvis det er et personalespørgsmål. I modsat fald er det ikke noget, der fremmer deres forhold til kirken. Man skal dog ikke gå på kompromis med formen, det skal foregå på den normale måde. Folkekirken er jo ikke et cirkus, der sættes stadig pris på traditionerne og den liturgi, der er.

Det stiller dog nogle andre krav til det kirkelige system og bl. a. menighedsrådene, der måske skal fokusere på et samarbejde på tværs i sognene og fordele tilbuddene efter, hvad der er mest hensigtsmæssigt og succesfuldt. Man kunne fristes til at kalde det en kirkelig liberalisering

Kirkerne og de tilhørende bygningsværker er jo fundamentet på vores kultur og skal jo stadig vedligeholdes og være åbne og stå som fyrtårne for kristendommen og vores folkekirke. Men det er jo muligt, at nogle af kirkerne så vil blive mere benyttet til musik, særlige kirkelige handlinger eller lignende på andre tider af ugen og måske mindre til højmesser. På den måde vil aktivitetsniveauet ikke ændres; men stadig holde liv i kirkerne, i stedet for at alle kirker forsøger at lave de samme tilbud med til tider svigtende succes. Det kan også blive nødvendigt at samle nogle af aktiviteterne på færre kirker, hvilket vil gøre det mere spændende og udbytterigt for dem, der deltager

Et godt eksempel er Bodils Kirke, som jo ligger relativt langt fra større bebyggelse og ude på såkaldt Lars T……. Mark; men her i vinterperioden holder de en musikalsk matine med et meget bredt program lige fra salmesang, klassisk, jazz, filmmusik m.m. hver lørdag formiddag af knapt en times varighed fremført af kirkens organist, hvor man lige får et såkaldt musikalsk brusebad. Disse  lørdage er en stor succes, det viser også, at folk nok skal finde kirken, hvis den har noget at byde på

Så er det, at man skal konstatere, at den idé er taget og ikke lave det samme i kirkerne ved siden af, men prøve at skabe et andet tilbud og på et andet tidspunkt.
Menighedsrådene på øen burde jo arbejde mere sammen om dette, selv om de er lige så forskellige som præsterne også er det.

Kjeld Dale

 
Månedens gang i kirke og sogn
 
Lyset er på vej tilbage. Vi er allerede kommet en måned på den anden side af vintersolhverv og julen. Vi kan mærke, at dagene er blevet lidt længere, at mørket er længere tid om at indhylde os fuldstændigt.
Den kristne jul blev i hvert fald meget belejligt anbragt op og ned af vintersolhvervet, der hvor dagene var kortest. Der hvor solen var kortest tid på himlen, og der hvor mørkets magt fyldte aller- mest.
Ved vintersolhverv fejrede man, at nu ville det gå den anden vej igen. Nu ville lyset og dermed livet igen få styrke og fylde. Man var fyldt af taknemmelighed over, at håbet om og troen på det nye og spirende liv igen fik magt.
På samme måde som vi i kirken i julen fejrer, at det nye liv er kommet til verden. Et barn er født os!
Et barn, der i kirkesammenhæng i løbet af foråret lynhurtigt vokser til. Vi hører om barnemordet i Bethlehem, om Jesus og hans forældre, der må tage ophold som flygtninge i Ægypten for efter nogle år igen at vende hjem til deres eget land, til byen Nazareth, hvor Jesus som voksen drager ud på sin indholdsmæssige lange, men tidsmæssigt korte færd.
Vi hører om, hvordan Jesus igen og igen forsøger at gøre mennesker begribeligt, at Gud elsker sine skabninger, at vi skal respektere hinanden, at vi skal huske på, at mennesket kommer før alt andet.
 
På denne vej støder vi efter meget gammel skik nu på Kyndelmisse, nemlig den 2. februar. Den dag der i gammel tid målte ud for mennesker, at man var nået halvvejs, inden de nye afgrøder var klar til at blive høstet. Der burde således være halvdelen tilbage i forrådskamrene. Det var også der, man kom til kirken for at få de kerter velsignet, der skulle bruges rundt om i de små hjem i den kommende tid.
I Aa Kirke har vi nu i mange år fejret eller i hvert fald markeret Kyndelmisse. Det gør vi også i år, og i lighed med tidligere, vil man, når man kommer til kirken, få udleveret et lille lys, der skal anbringes på gulvet oppe i koret og således være en del af det store lyshav - skabt af over 200 levende lys i kirken - der denne aften oplyser rummet. Jeg er sikker på, at mange udover oplevelsen af vores flotte middelalderkirke også glæder sig til at komme og genopleve børnegøglertruppen Ting Tang fra Middelaldercentret med deres lys- og ildshow uden for kirken undervejs i gudstjenesten. Der er naturligvis også kirkekaffe bagefter.
 
Birgit Friis
 
 
Pedersker
 
Sognemøde i Pedersker samlingshus.
Mandag d. 6. februar kommer Peter Hauge Madsen og fortæller om det kirkelige arbejde med flygtninge.
 
Indsamlingen frem til 12. marts går til Folkekirkens Nødhjælp, der har landsindsamling denne dato.
 
Erik Jørgensen
 

 

 
Gudstjenester i Aa Kirke
 Dag  Dato  Kl  Søndag  Præst  Bemærkninger
 Torsdag  02.  19.00  Kyndelmisse  BF  + lys- og ildshow
 Søndag  05.  10.30  Sidste søn. e. helligtrek.  EJ  
 Søndag  12.  19.00  Søndag septuagesima  BF  
 Søndag  19.  11.30  Søndag septuagesima  BF  
 Søndag  26.  09.00  Fastelavnssøndag  BF  
     10.30  Børnekirke  BF m.f.  
     14.00  Tilkaldegudstjeneste    Peter Hauge M.
 Søndag  5. marts   10.30  1. søn. i fasten  BF  Kirkekaffe
 

 
Gudstjenester i Sct. Peders Kirke
 Dag  Dato  Kl.  Søndag  Præst   Bemærkninger
 Søndag  05.  09.00  Sidste søn. e. helligtrek.  EJ  
 Søndag  12.  10.30  Søndag septuagesima  EJ  Kirkekaffe
 Søndag  19.  09.00  Søndag septuagesima  BF  
 Søndag  26.  10.30  Fastelavnssøndag  EJ  
 Søndag  5. marts  09.00  1. søn. i fasten  EJ  
 

 
Aktivitetskalender for Aaker og Pedersker sogne
 Dag  Dato  Kl.  Aktivitet  Sted
 Lørdag  04.  14.00  NA  Aaker Præstegård
 Mandag  06.  14.00  Strikkedamer  Aaker Præstegård
 Tirsdag  07.  09.30   Babysalmesang  Aakirke
     14.00  Sognemøde i Pedersker  Pedersker Samlingshus
     14.00  Minikonfirmander  Aaker Præstegård
 Torsdag  09.  10.00  Andagt på Aabo  Aabo
     17.00  Familiekor  Aa Kirke
     19.30  Sangaften  Aaker Præstegård
 Fredag  10.  14.00  Menighedskreds  Kontakthuset
       Preben Kofoed fortæller om    
       borgerforeningens lokalarkiv.  
 Lørdag  11.  14.00  NA  Aaker Præstegård
 Mandag  13.  14.00  Strikkedamer  Aaker Præstegård
 Tirsdag  14.  09.30  Babysalmesang  Aa Kirke
 Lørdag  18.  14.00  NA  Aaker Præstegård
 Mandag  20.  14.00  Strikkedamer  Aaker Præstegård
 Tirsdag  21.  09.30  Babysalmesang  Aa Kirke
     14.00  Minikonfirmander  Aaker Præstegård
     14.00  Menighedskreds  Kontakthuset
       Generalforsamling  
     16.00  Menighedsrådsmøde  Aaker Præstegård
 Torsdag  23.  10.00  Andagt på Aabo  Aabo
     17.00  Familiekor  Aa Kirke
 Lørdag  24.  09.30  Musikalsk Legestue  Aa Kirke
     14.00  NA  Aaker Præstegård
 Mandag  27.  14.00  Strikkedamer  Aaker Præstegård
 Tirsdag  28  09.30  Babysalmesang  Aa Kirke
 

 
Ordet
Giv os i dag vort daglige brød.
 
Bønnen "Giv os i dag vort daglige brød" handler både om nutiden og fremtiden.
Vi har brug for brød i bred betydning både i dag og i morgen. Hver dag er vi afhængige af, at Gud møder vores basale behov - både de materielle og de åndelige.
Jesus lærer os, at livet er en gave fra Gud. Han kender vores inderste behov, før vi selv kender dem.
Vi beder om, at Gud må åbne vore øjne, så vi ser, alt kommer fra ham. Han er gavmild og har siden verdens begyndelse sørget for sin skabning. Vi er afhængige af Gud og kan leve i tillid til ham. Han vil ikke svigte os.
Når vi beder "Giv os i dag vort daglige brød", må vores bøn omfatte dem, der mangler det daglige brød, lever borte fra Gud eller lider anden form for nød.
 

Fadervor
 
 Dato  Handling
03. januar Hans Rikard Nielsen bisat fra Aa Kirke
06. januar Grethe Blem Dam bisat fra Aa Kirke
11. januar Ebba Andrea Pedersen bisat fra Aa Kirke
13. januar Camilla Hald bisat fra Aa Kirke
17. januar Helga Marie Hansen bisat fra Rønne Kapel
26. januar Lars Egil Riis bisat fra Aa Kirke
31. januar Inge Andersen bisat fra Aa Kirke
 

 
 

Familiekor var det noget?
Her kan hele familien være med.
Børnekirke 4. søndag i måneden.
Babysalmesang er spændende.
Musikalsk legestue var måske noget for dig.
Aa - Kirke | Storegade 2, 3720 Aakirkeby - Danmark