Aktivitetskalender / Koncertkalender

Koncertkalender

 
 
 
 
Foredrag og koncert  
Musikalsk foredrag om H. C. Andersen i Aa kIrke kirke torsdag den 23. Januar kl.19.30 fri entré

6 September 2019 var det 200 år siden at H.C. Andersen gik ind gennem byporten i København, med 13 rigsdaler på lommen. Han var fuld af håb for fremtiden og datoen blev ligeså vigtig for ham, som hans fødselsdag. Vi kender bedst H. C. Andersen for alle eventyrene, som har gjort ham verdensberømt. Men han skrev også utrolig mange smukke og stærke digte. En del af hans digte er blevet til nogle af vore mest kendte og elskede sange. Tænk blot på Barn Jesus i en krybbe lå og I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme.

I Ulla Munch og Charlottes Dagnæs-Hansen musikalske foredrag om H.C Andersen vil du høre sange, som en perlerække af komponister har skrevet musikken til: N.W.Gade, Weyse, J.P.E.Hartmann og Edward Grieg – alle fra H.C.Andersens egen tid. I nyere tid har bl.a. Kaj Normann Andersen sat musik til "Konen med æggene". Kom til Åkirke 23 januar og oplev et spændende foredrag om H. C. Andersen, hans samtid og hans samarbejde med komponisterne. Og ikke mindst – nyd sangene, som blive sunget af Ulla Munch og akkompagneret af Charlotte Dagnæs-Hansen. Undervejs i foredraget vil der også være fællessang.

Ulla Munch er en særdeles alsidig sanger, der ofte har besøgt Bornholm igennem sin professionelle karriere som sanger. Ulla har i en årrække sunget i DR Vokalensemblet og arbejder i dag med sangundervisning og karriererådgivning af professionelle sangere og øvrige musikere. Charlotte Dagnæs-Hansen organist og foredragsholder, har i de seneste år holdt adskillige foredrag i foreninger, kirkelige sammenhænge og klubber over musikalske og litterære emner. Dette førte i sommeren 2003 til, at Charlotte Dagnæs-Hansen havde fornøjelsen af, at præsentere en del af H. C. Andersen programmet for Hendes Kongelige højhed Dronning Margrethe.
 
 
 
 
Ved at klikke dig ind på linket herunder kan du se hvad der er af koncerter i Aakirke i forbindelse med Bornholms Musikfestival.
 
Aa - Kirke | Storegade 2, 3720 Aakirkeby - Danmark