Nyheder fra kirkegårdene

Tak for jeres hensyn og rydelige adfærd
Det er en fornøjelse at gå bland alle jer der benytter vores kirkegårde når vi mærker at langt størstedelen er med til at tage godt hånd om den. Tak fordi i bruger skraldespandende og ikke efterlader anden renovation når i har været på besøg. Det er en stor hjælp i vores hverdag. Så tak til alle jer - vi ses på stierne derude. 

Ændrede priser fra og med 01-01-2023
Menighedrådet har besluttet, at begge kirkegårde nu kører med samme prisbillede for at forenkle det for alle. 

Desuden vil priserne på de bornholmske kirkegårde ændres den 1. januar 2023. Kirkegårdene må ikke tjene eller have udgifter på de ydelser der faktureres. Ud over den årlige prisfremskrivning, skal ydelserne genberegnes hvert fjerde år. 

Gravstenssikring
På baggrund af en dødsulykke på Vester Kirkegård i København, hvor et barn blev slået ihjel af en gravsten som væltede, samt en arbejdsulykke, hvor en kirkegårdsgartner kom alvorligt til skade også på grund af en gravsten som væltede, har arbejdstilsynet nu rettet særlig fokus på ulykkesrisici vedrørende dette. Menighedsrådet har derfor besluttet, at alle gravsten som kan vippe skal sikres, så de ikke kan vælte.

Gravsten er gravstedsejernes ejendom, og derfor skal gravstedsejeren i givet fald selv afholde udgiften her til.